Hop til hovedindholdet

Aalborg Selvforsvar & Ju-jitsu klub logo

Selvforsvarsworkshop for kvinder - fokus på handling og ressourcer


Dato og tid

Søndag d. 19. november 2017 kl. 12:30 til 18:00

Tilmeldingsfrist

Mandag d. 13. november 2017 kl. 11:00

Sted

ASJK, Skydebanevej 1, 9000 Aalborg ASJK
Skydebanevej 1
9000 Aalborg

Selvforsvarsworkshop for kvinder - fokus på handling og ressourcer


Arrangementsbeskrivelse

Søndag d. 19. November afholder vi igen i Aalborg Selvforsvar og Ju Jitsu klub en temadag med fokus på vold og overgreb mod kvinder - for kvinder. Workshoppen er den fjerde ud af i alt 4 planlagte temadage vi afholder i 2017. Denne gang med fokus på handling og dine personlige ressourcer, til at komme ud af en farlig eller krænkende situation.

Vi fokuserer på overfaldets faser og mulige strategier og personlige værktøjer til at håndtere situationen tidligst muligt inden den eskallerer. Du skal kende dine egne grænser, og øve dig i at handle ud fra dem, og dermed mindske din risiko for at befinde dig i en voldelig eller krænkende situation.

Arrangementet er KUN for kvinder, både de der dyrker kampsport og de der ikke gør. Derfor må I meget gerne dele arrangementet med jeres klubber, netværk og veninder.

Dagen består af en kort repetition fra de øvrige workshops vedr. viden, fokus og værktøjer. Herefter går vi i dybden med afsæt i overgrebets faser, samt udvalgte scenarier. Der vil være fokus på hvorledes du bedst bringer dine ressourcer i spil ifht. situationens optrapning. Dele af workshoppen vil være fællestræning og oplæg mens andet vil være gruppearbejde, hvor I i mindre grupper dissekerer situationer og scenarier. Efter workshoppen er det målet at du har en øget bevidsthed om dine grænser og hvilke strategier der fungerer for dig.

Arrangementet varer 5,5 timer fra 12.30 - 18 og koster 400 kr (studerende og unge under 18 halv pris). Der vil være kaffe, the og frugt i løbet af dagen.

Vi har lavet en folder, der beskriver lidt mere om workshoppene.

På dagen vil vi tage fotos af træningssituationen, til fremtidig formidling af workshops, så meld venligst ud såfremt du ikke ønsker at medvirke, så finder vi ud af det

Kort om baggrunden: Arrangementet udspringer af netværket kvinder for selvforsvar, nordjylland, der er et sparringsrum for kvinder der dyrker kampsport - på tværs af klubber og stilarter. Den fælles motivation udspringer af et ønske om at dykke lidt mere ned i de situationer og angreb, vi som kvinder typisk vil blive udsat for. Derfor vil der efter oplæggene være en træning med afsæt i selvforsvarseknikker. Alle kan være med, (men hvis du ikke har mod på at deltage i træningen er du velkommen til at blive og blot kigge med).
Jeg håber I har lyst til at være med, og hvis du vil vide mere eller har spørgsmål så byd endelig ind.
Mvh Iben

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >