
Indlæser
Torsdag d. 4. september 2025 kl. 18:00 til torsdag d. 30. oktober 2025 kl. 20:00
Tirsdag d. 2. september 2025 kl. 09:30
Aalborg Selvforsvar og Ju-Jitsu Klub,
Skydebanevej 1,
9000 Aalborg
Aalborg Selvforsvar og Ju-Jitsu Klub
Skydebanevej 1
9000 Aalborg
Vold mod kvinder har en anden karakter end vold mod mænd - den forskel er vigtig når vi underviser dig i strategier og teknikker der kan mindske din risiko for vold, overgreb og grænseoverskridende adfærd.
Kom med når Aalborg Selvforsvar og Ju-jitsu Klub starter nyt forløb med selvforsvar for kvinder - med fokus på vold og overgreb mod kvinder. I stedet for "det sker ikke for mig" dykker vi ned i konkrete værktøjer og viden.
Vi arbejder hen imod at ændre mindsettet fra det passive "Det sker sikkert ikke for mig" til nysgerrigt at arbejde med "hvorfor skulle det ikke ske for mig - og hvad kan jeg aktivt gøre for at mindske min risiko for at befinde mig i en grænseoverskridende eller farlig situation?"
Forløbet består af 8 træningsgange over 8 uger
Hver træningsgang har et specifict fokus og gennem forløbet er der en naturlig progression, hvor du over tid får mulighed for at udvikle og arbejde med dine færdigheder fra grænsesætning i hverdagen til verbalt og fysisk selvforsvar.
Som en del af forløbet er indlagt to træningsgange med scenarietræning, hvor vi tester de tillærte færdigheder.
Der vil være fokus på hvorledes du bedst bringer dine egne ressourcer i spil ifht. situationens optrapning, grænsesætning til verbalt og fysisk selvforsvar.
Enkelte træninger udbydes i samarbejde med Aalborg Tryout og er markeret med *.
Undervisningen udføres af 4 af klubbens egne kvindelige instruktører og beskæftiger sig bredt med selvforsvar og voldsforebyggelse med afsæt i den enkelte kvindes ressourcer.
Hvornår:
Træningen afvikles i gymnastiksal 3 på Vesterkæret Skole. Før og efter træning er der mulighed for omklædning og bad i klubbens lokaler ud mod Vestre Fjordvej. Det er også her vi efter 3. og sidste træningsgang holder "efterfølgende hygge" med lidt snacks og drikkevarer.
Efter forløbet er det målet at du føler dig EMPOWERED og har fået en øget bevidsthed om dine egne grænser og hvilke strategier der fungerer godt for dig. Som del at forløbet får du også bogen "Psykisk Selvforsvar for kvinder" af Chris Poole, der ligger til grund for meget af vores tilgang.
- og så bliver det sjovt.
Øvrigt praktisk:
Forløbet er målrettet kvinder over 15, både med og uden kampsportserfaring.
Arrangementet gennemføres ved minimum 14 tilmeldte.
Forløbet koster 250 kr (studerende halv pris, medmindre du tilmelder dig over try-out så er det gratis)
Som deltager får du desuden bogen Psykisk selvforsvar for kvinder
Arrangementet er KUN for kvinder, både de der dyrker kampsport og de der ikke gør. Derfor må I meget gerne dele arrangementet med jeres klubber, netværk og veninder.
Alle kan være med, men
Vores forventning til dig er at du er kvinde, er villig til at sætte dig selv på spil samt at du er nysgerrig på at få udvidet dit perspektiv på selvforsvar.
De øvelser vi skal lave er ikke fysisk krævende og kræver ingen særlige fysiske forudsætninger, BMI, eller kondition - målet med forløbet er at hjælpe dig ud fra den du er, så selv hvis du har en fysisk skade eller skavank er du mere end velkommen.
Hvis du derimod har et traume, eller har behov for psykisk at bearbejde en oplevelse er dette ikke det rigtige tilbud til dig -det har vi ikke kompetence til, men vi vil hellere end gerne formidle kontakten til relevant hjælp og rådgivning i Aalborg området. (kontakt os gerne for mere information eller kontakt LEV UDEN VOLD på 1888)
Kort om undervisningen
Undervisningen udføres af klubbens egne kvindelige instruktører og beskæftiger sig bredt med selvforsvar og voldsforebyggelse med afsæt i den enkelte kvindes ressourcer.
Vi håber på at se dig og tag gerne din mor, svigermor, nabo, veninde, søster, datter, kollega eller kusine med!!
Ved tilmelding giver du os lov til at kontakte dig og bevare dine kontaktoplysninger i op til 2 år. (Du kan altid bede om at blive slettet fra listen)
Vi ser frem til at møde dig, Hilsen Iben, Anne-Marie, Josephine og Katrina
Aalborg Selvforsvar og Ju-jitsu Klub
Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >
Tilmelding til dette arrangement bliver håndteret med NemTilmeld.
Hvis du selv holder arrangementer, kan du prøve NemTilmeld's tilmeldingssystem for 0 kr. til dit næste arrangement.
Aalborg Selvforsvar & Ju-jitsu klub
Tlf: +45 98162629
asjkkurser@gmail.com
Aalborg Selvforsvar & Ju-jitsu klub
Tlf: +45 98162629
asjkkurser@gmail.com